I Odder Roklub får du: Effektiv motion, fællesskab og gode naturoplevelser. Du kan ro kajak, inrigger, sculler, coastal og træne på land i romaskinerne. Du kan vinterbade, gå til svømning og rospinning og deltage i klubbens arrangementer. Det er aktiviteter alle årets 365 dage. Roning og Odder Roklub er for alle - uanset ambitionsniveau. Yngste roer er 11 år, ældste omkring 80 år, og vi spænder fra motionister til VM-roere.

I Odder roklub er der rig mulighed for at træne sammen med andre. Det er både effektivt, motiverende og ikke mindst sjovt. Der er faste hold flere af ugens dage og ud over det, bliver der ofte slået en træningsaktivitet op på Rokort.dk Der fri adgang til selvtræning 24/7 365 dage. Husk at ro motion er go motion! Hold din form ved lige vinteren over, så du kan starte den nye sæson i god form og uden overbelastningsskader. Husk: brug E-roning som ro inspiration. Træningen er åben for alle medlemmer i roklubben. Er du ikke medlem, så er du velkommen til at komme og prøve på et af vores hold, pak sportstøjet og mød op og vær med!

Beklædning: Svømmetøj, svømmebriller, evt. svømmehætte, www.sportsmaster.dk

Beklædning: Våddragt evt. ud fra 3-lags system: Svedtransporterende undertøj, varmt mellemlag evt. fleece og et skallag (vind, vandtæt og åndbar). Neoprensko, (handsker/ hue efter vejrforhold): Udstyr svømmevest, dækken pagej mv. kan evt. lånes sammen med kajak. Kontakt gerne klubben for at høre om der kan lånes/ leje/ stilles udstyr til rådighed af klubben.

Beklædning: Træningstøj eller andet tøj der er behageligt at ro i. Evt. gummisko til landgang på åben kyst. Både, udstyr lånes/ stilles til rådighed i klubben.